Madrasser

Kapok madras - et naturligt økologisk og allergivenlig alternativ


En gængs forestilling når mange overvejer at købe ny madras er oftest at madrassen skal være så blød og dejlig som mulig at ligge på, og ikke så meget hvorvidt vores krop og sundhed harmonerer med karakteregenskaberne ved den enkelte madras. Naturligvis skal en madras være behagelig at sove på, men hvorvidt en madras kan anses for sund for kroppen bør altid afhænge af søvnkvaliteten man opnår, og hvor der er taget højde for belastningen af ryggen. Men selvom der findes et væld af teorier omkring valg af madrassers hårdhed, findes der desværre ikke meget videnskabelig dokumentation omkring hvilken type madras man som forbruger bør vælge. En kapok madras vil typisk ligge i den hårdere ende af skalaen, da kapokfibren er så lille og fin at den nemt flytter sig rundt, og derfor bliver man nødt til at stoppe kapokfibren lidt hårdere ind i mindre rum, så madrassen altid vil holde sin form. Føler man at madrassen er lidt for hård kan man supplere madrassen med en vidunderlig blød rullemadras med kapok, så man bibeholder de mange egenskaber ved kapokken samtidig med at man får en blødere nattesøvn.

Kapok er et bæredygtigt og økologisk materiale, som adskiller sig væsentligt fra de øvrige produkter på markedet. Foruden at være en 100% naturlig og økologisk naturfiber, der vokser vildt på træer i de tropiske regnskove, indeholder kapokfibren, på grund af dens unikke fiberstruktur, hele 80% luft og dermed er mere end 8 gange lettere end bomuld. Dette gør ikke blot fiberen den til den letteste naturfiber i verden, men også det mest naturlige valg når man skal vælge sengeprodukter. Kapokfibrens høje luftindhold gør at fiberen let kan absorbere den omkringliggende varme, hvilket gør kapokfibren til den mest isolerende og termoregulerende naturlige fiber i verden, som dermed sikrer et luftigt og åndbart produkt. Kapokprodukter er derfor velegnet til små børn, der har sværere ved at styre deres egen kropstemperatur, eller til børn og voksne, der blot søger et naturligt og økologisk produkt, der kan hjælpe med at afholde svedeture gennem natten.

Mange, børn såvel som voksne, kan have oplevet og følt sig generet af forstyrrelser i nattesøvnen i form af svedeture, hvor man vågner med gennemblødt sengetøj eller nattøj. Sådanne svedeture kan ofte fremkomme, hvis man har for mange kunststoffer i sengen fx syntetiske sengeprodukter, eller hvis ens sengeprodukter ikke er temperaturregulerende eller åndbare nok. En almindelig skummadras har ofte svært ved at transportere varmen og fugten væk fra kroppen, og man kommer derfor let til at svede gennem natten. Kapok er et fantastisk økologisk alternativ til en skummadras, hvis man føler at man har svært ved at holde en tør og rar fornemmelse gennem natten. Grundet kapokfibrens luftfyldte fiberstruktur sørger kapokmadrasser for at lede fugten væk fra kroppen og regulere kroppens temperatur igennem natten, så man hverken fryser eller sveder, ligegyldigt om det er sommer eller vinter, ude eller inde.

Kapokkens unikke fiberstruktur og egenskab til at lede fugten væk fra kroppen skabes ved at fiberens naturlige vokslag forhindrer fugten i at blive absorberes i fiberen, og derved sørger kapokken for at madrassen forbliver tør og blød gennem hele natten. Kapokkens egenskab til ikke at absorbere fugt gør generelt kapokken utrolig velegnet til sengeprodukter, da der ikke kan skabes det fugtige miljø som husstøvmider og svampe kræver for at overleve. Derudover indeholder kapokken et naturligt antibakterielt bitterstof, som gør den umulig for husstøvmider og andre bakterier at leve i. En madras med kapokfibre er derfor især gode til allergikere, på grund af dens naturlige hypoallergene effekt, eller til folk som blot ønsker et naturligt kemifri sovemiljø med et økologisk og bæredygtigt produkt. Har man investeret i en kapokmadras fra det danske mærke Cocoon Company vil metervaren omkring kapokken være en 100% økologisk GOTS-certificeret bomuld.

kapok madras

Et naturligt bæredygtigt produkt

Når du som forbruger vælger at investere i en kapokdyne, vil du på samme tid være med til at sikre bevarelsen af verdens regnskove. Lokalbefolkningen omkring de mange regnskove, hvor kapokfrugten findes, høster nemlig kapoktræernes frugter manuelt år for år, og indtægten de får ved at videresælge kapokfrugterne er en stor del af den indkomst de skal leve af. Kapoktræerne er derfor lokalbefolkningens levebrød, og investerer man i et kapokprodukt investerer man derfor også i bevarelsen af kapoktræerne den omkringliggende regnskov. Når man køber et kapok produkt, får man derfor ikke kun nydelsen af et 100% naturligt økologisk produkt med et væld af foredele, men du er også med til at bevare en økologisk og bæredygtig produktion, der sikrer bevarelsen af regnskoven i landende, hvor kapokken stammer fra.

Vedligeholdelse

Kapok er et naturligt og økologisk produkt, og har ligesom alle andre naturprodukter godt af at blive hængt ud i den friske luft engang imellem. Med sengeprodukter er det oftest en god idé at vaske sengeprodukter eller dets betræk inden de tages i brug, for at vaske rester af kemiske tilsætningsstoffer ud, men da kapok er en 100% økologisk og kemifri naturfiber, uden nogen speciel duft, behøves hverken vask eller udluftning før produkterne tages i brug.
Grundet Kapokkens finere naturfibre, skal kapok produkter dog vaskes, tørres og løbende vedligeholdes på en lidt anderledes måde, end almindelige naturfiber produkter. Kapokkens utrolig fine fiberstruktur gør nemlig at vandet lægger sig tæt omkring fibrene, og gør det derfor en smule sværere at tørre. Det kan lidt sammenlignes med forskellen på ler og sand, hvor lerets meget finere sten også gør det en smule mere vanskeligt at tørre.

For løbende at vedligeholde de større kapok produkter madrasser, der ikke passer i en almindelig vaskemaskine eller tørretumbler, anbefaler vi at bruge et renseri til at vaske eller tørretumble produkterne.